Færdiiiig
Wed 24. January 2007 af 
Lisa
Så kom det. Så kom dagen. Dagen hvor den sidste eksamen skulle beståes. Beståes, og gerne beståes med en god karakter.
Dagen startede stille og roligt - lidt for tidligt. Men så var der heldigvis tid til en lur over bordet i grupperummet. Derefter var det tid til at bevæge sig over mod eksamenslokalet. Det var en lang tur - ikke fysisk, men psykisk. Sommerfuglene var begyndt at vågne i maven, og ville tydeligvis gerne ud. Klokken slog 10.50 - eller det gjorde den ikke, for det gør et ur ikke … især når det er på en mobiltelefon. Nå men eksamen begyndte, og Lise og jeg snakkede og forklarede som fik vi penge for det.
Vupti! Så var tiden gået, og vi måtte gå ud og vente på dommen. Pu ha, der gik lang tid! Vi kunne høre de snakkede derinde - og grinede også. Mon det var godt? Endelig åbnede døren sig, og vi måtte komme ind.
“Tillykke” startede Ina - læreren med at sige. Pu ha, så var vi i hvert fald bestået. Men vi havde heller ikke forventet andet. “Ja, det gik jo godt” sagde hun så. “Rigtig godt endda. I får 11!” What!!! Fantastisk!!! Vild jubel. Lise blev lige nødt til at bunde et glas vand for lige at kunne håndtere den nye information. Vi fik en masse flotte grunde for hvorfor vi lige havde fået denne karakter. Nogle af dem hørte vi da. Men tallet 11 stod bare tydeligt i vores bevidsthed. Jeg blev dog nødt til at samle mig om at høre efter, ellers var jeg nok begyndt at tude - og det går jo ikke.
Vi fik samlet vores ting sammen, og begyndte at svæve ned til diverse familie og venner - Det vil for mit vedkommende sige Thomas. Men han er jo også høj nok til at dække begge betegnelser. Da vi så endelig kom ned, havde jeg det som lille Lisa i børnehaven, der har leget fint hele dagen. Har måske faldet og slået sig, men har ikke rigtigt ladet sig mærke med det. Men så kommer mor - eller i dette tilfælde far - og så åbner sluserne og vandet begynder at fosse vildere end Niagara Falls. Jeg tudbrølede. Jeg blev dog nødt til at prøve at skrabe mig sammen igen, da jeg så at hele væksthuset kiggede mærkeligt på mig.
Men alt var godt. Jeg havde mit kæreste hos mig, jeg havde bestået min eksamen - og endda med et 11 tal og nu var jeg pædagog.
Postet i Alt muligt | 