Sat 30. December 2006 af
Lisa
Puha, så er det i morgen vi skal skifte 6 ud med 7. Thomas og jeg har som sædvanlig været dumme/fornuftige/? og har tilbudt at holde det hos os. Der er jo så meget plads i et hus … eller… Men nu har vi fået sat borde op, og det viser sig, at selvom man har et hus på 156m2, er der knap nok plads til, at der kan sidde 15 mennesker og spise. Men vi må klare os, og komme hinanden ved. Om ikke andet er maden næsten klaret…
Postet i Alt muligt |
Ingen kommentarer »
Sat 30. December 2006 af
Lisa

Den hemmelige nadver af Javier Sierra er en bog der giver en helt ny tolkning af Leonardo da Vincis verdensberømte maleri “den sidste nadver”. Den er ikke som “da Vinci code” fuld af action, men den er stadig lige spændende gennem hele bogen. Man får et indblik i Italien under renæssancen, og møder mange historiske personer. Især får man et indblik i Leonardo da Vincis liv og tanker, og især hans tolkninger af sine malerier.
En bog der bestemt kan anbefales, hvis man bare har en lille smule interesse i da Vincis værker og de koder der eftersigende ligger i dem.
Postet i Bøger |
Ingen kommentarer »
Fri 29. December 2006 af
Lisa
Så fik jeg også min egen blog. Det var da også på tide, er der nok nogle der skulle mene, og deri kan jeg jo kun give dem ret. Anledningen til at min side er kommet op nu, er at jeg såmænd fik den af Thomas i julegave - der var lige lidt penge tilovers fra bytningen af min julegave ;).
Men her er den så. I fuld udvikling - det meste af tiden i hvert fald.
Tillykke med fødselsdagen weblog
Postet i Alt muligt |
1 kommentar »